Fire måder at læse på - fire måder at skrive på

Gift-ikon
Skal-læsning, ajour-læsning, interesse-læsning og oplevelses-læsning. Fire slags læsning og fire slags udfordringer til webformidleren.

Når du skriver, regner du med, at dine læsere læser det, du skriver. Men sådan er det langt fra altid. Prøv at se det fra deres synsvinkel eller prøv at se, hvordan du selv gør… Nogle gange læser vi, fordi vi er nødt til det - andre gange for indlevelsens skyld. Der er langt fra den ene ende af skalaen til den anden. Her kommer fire bud på forskellige måder at læse - og dermed skrive eller formidle - på:

1. Skal-læsning. SKAL!

Gift-ikon
Nogle gange er læsning pinedød nødvendig. Hvis dit barn har drukket noget, der ser giftigt ud, og du skal finde ud af, hvad der står på etiketten med det store kryds. Eller hvis du skal bruge hjertestarteren, som hænger i foyeren. Eller hvis du skal finde ud af at lave en digital signatur. Eller hvis du skal læse noget pligtstof på din virksomheds intranet.

Digital signatur
Eksemplet herover er fra Virk.dk og illustrerer meget godt, at der er stor forskel på al den viden om forskellige typer af digitale signaturer, skribenten har, og så den panik, den kan forårsage hos den stakkels bruger, der bare vil finde ud af, hvordan han eller hun får denne her digitale signatur.

Situationen er, at du helst ikke vil være i den situation, at du skal læse. Men du skal. Du er nødt til det.

Skal-læserens tekst skal være
•Supernem at læse (dvs. præcist formuleret og i en skriftstørrelse og -farve, som kan læses)
•Meget gerne i punktform - fri os for overflødig prosa
•Gerne handlingsanvisende

2. Ajour-læsning. Giv mig overblik!

Nogle gange læser vi, for at holde os ajour - med dagens begivenheder, med seneste nyt inden for vores fag eller med det, der sker i virksomheden. Vi skal lige orientere os om det vigtigste.

Det kan nyhedslæsning være et eksempel på - på en webforside, i form af et RSS-feed, på en mobiltelefon eller en smartphone:

Berlingske online forside
Herover: Læg mærke til, hvor mange rubrikker, her er

Berlingske seneste
Herover: Rubrikker igen, nu i listeform

Berlingske rubrik og indledning
Herover: En bærende historie med (billede), rubrik og manchet eller resumé - samt flere relaterede historier

Berlingske RSS
Herover: Rubrikker igen - denne gang som RSS feed på en iGoogle-forside

Ajour-læsning er i høj grad rubrik-skanning. Enten skanner vi for at konstatere, at her ikke var noget specielt at forholde sig til, eller vi skanner rubrikkerne for lynhurtigt at vurdere, om der er sket noget, vi burde læse.

Rubrikken er linket ind til historien, hvad enten rubrikken står i et RSS-feed eller den står i listen over “mest læste”, “seneste nyt” eller “læs også” - men allervigtigst er den i sig selv den ultra-korte information til ajour-læseren. Ajour-læseren vil påskønne saglige og dækkende rubrikker i en velorganiseret og klar kontekst, som er let at læse og allerbedst, hvis de er links, for links fanger skannerens øjne bedre end almindelig, flad tekst.

Ajour-læseren går efter
•Rubrikker, som er links til historien
•Rubrikker som fortæller, hvad sagen drejer sig om - klar frem for smart
•Gerne formuleret og organiseret, så læseren kan identificere og følge en bestemt sag
•Overblik
•Nøgleord - dvs. ord, som læseren naturligt forbinder med emnet
•Korte tekster - RSS-feeds

3. Interesse-læsning. Giv mig alt!

Nogle gange læser vi, fordi et emne interesserer os. Måske et tema, måske et website om vores hobby.

Vi vil gerne have information, vi vil gerne have udbud - også gerne mere, end vi kan kapere, for vi kan jo bare sortere fra - dvs. artikler, links, mulighed for at abonnere på RSS-feeds, så vi bliver holdt underrettet om nyt.

Vi vil også gerne have emnet lækkert præsenteret, layout og billeder betyder noget - men frem for alt vil vi gerne tilbydes så meget som muligt i en god og overskuelig form.

Screendump fra videnskab.dk tema om kartoflen
Screendump fra videnskab.dk - tema om kartofler. Temaet har sit eget layout og adskiller sig i opsætningen fra andet stof på websitet.

Samtidig må der godt være substans i det, så det dér med lutter ultrakorte tekster er ikke nødvendigvis en god idé. Men teksten skal være velorganiseret - det er jo ikke skønlitteratur, det her.

Debat eller mulighed for at kommentere og rate indlæg betyder også noget - muligheden for at lufte egen viden, bidrage med indlæg, synes godt om eller komme i dialog med andre, som har samme interesse. Afstemninger. Top-10 lister, you name it…

Screendump fra joras.dk debat
Debatforum på heste-sitet joras.dk

Screendump fra joras.dk hvor mange er online
Hvor mange er online sammen med mig lige nu? Interesse = community.

Screendump fra joras.dk nyhedsbrev
Lad mig få nyhedsbrevet.. Lad mig deltage i afstemningen og se, hvad de andre stemmer..

Screendump fra washingtonpost.com
Invitation til interesse-læseren: Send din egen State of the Union tale på video. Washingtonpost.com.

Screendump fra guardian.co.uk
Invitation til interesse-læseren: Kommentér artiklen - ligesom 122 andre. Eller læs hvad andre har kommenteret og find ud af, hvad du selv mener. Guardian.co.uk.

Screendump fra guardian.co.uk
Mere til interesse-læseren: Kommentér, download alle data eller få hele dækningen af denne sag. Guardian.co.uk.
Interesselæseren vil tilbydes det hele
•Overskuelighed, gerne i et tema
•Korte tekster, lange tekster (men stadig velorganiserede!)
•Faktabokse - masser af Hvem-Hvad-Hvor viden
•Billedgallerier
•Link-samlinger - hjælp mig med af skaffe viden
•Debat eller kommentarmulighed
•Community
•Nyhedsbrev
, RSS-feeds, podcast
•Video og mulighed for “sharing” (deling med andre)

4. Oplevelses-læsning. Indlevelse.

Oplevelseslæsning er når du helt lever dig ind i en fortælling. Her er masser af det hele - tekst, video, billeder og lyd. Mulighed for interaktion og mulighed for fordybelse.
Screendump fra Bostonglobe.com
Boston Globe onlines store Ted Kennedy pakke (billedet ovenfor linker til produktionen)

Boston Globe lavede denne pakke efter senator Ted Kennedys død i 2009. Læg mærke til den feature-agtige indpakning og læg især mærke til, hvor meget indhold, der er.
Tekstmængden svarer til 12 tætskrevne A4 ark, man skal scrolle og bladre frem gennem 10 skærmbilleder, for at få det hele med.
En interaktiv timeline giver dig mulighed for at klikke ind på begivenheder og år i den folkekære senators liv - og se video, billeder, breve, plakater i massevis.
Videosektionen giver dig en tv-udsendelse om Kennedys liv.

Screendump fra Nationalgeographic.com
Billedet af den afghanske pige fra 1985. Alle kender det. Følg fotografens jagt på den samme pige i 2002 (billedet ovenfor linker til produktionen)

Igen en lækker feature-indpakning. Lyd, fotografens fortælling og masser af billeder fortæller den spændende historie om billedet af pigen, som alle kender. For hvad blev der egentlig af hende?

Screendump fra tampabay.com
En gribende historie om pigen Danielle, som levede de første år af sit liv i vanrøgt (billedet ovenfor linker til produktionen)

The Girl in the Window startede som en “gammeldags” artikel til avisen. Men endte med at blive en fremragende oplevelses-multimedie-fortælling. Se selv. Den er fra 2008.
Selve artikel-teksten fylder hvad der svarer til 15 A4-ark skær tekst! Brugeren kan vælge at få artiklen læst op - dvs. som en slags podcast. Og der er masser af billeder og lydklip, som kan bringe læseren tæt på begivenheden.

Oplevelses-læsning handler helt overordnet om, at læseren skal så tæt som muligt på historien - meget gerne ind i den og lytte, se, føle, gå på opdagelse, ja allerhelst være deltager i et virtual reality univers.

Oplevelses-læsning betyder
•Velskreven tekst
•Multimedier - billedalbum, video, lyd
•Mulighed for interaktion - lad læseren gå rundt i historien
•Spil

Comments are closed.