Læsning på nettet: Vi skanner, skipper og zoomer


Kan læsning på nettet beskrives med et enkelt billede? Her forsøger jeg: På nettet er vi alle jægere:


Start den lille animation med et tryk på pilen.

Vi skanner - meget!

Som jægeren skanner vi omgivelserne for muligt bytte. Eller udbytte. Enten leder vi efter noget bestemt, eller også lider vi bare. Men vi er flygtige og øjnene eller musen vandrer utålmodigt fra sted til sted…

Vi skipper - meget!

Vores opmærksomhed hviler kun i splitsekunder ét sted. Er der noget? Hvis ikke skipper vi og skanner hurtigt videre…

Vi zoomer - når der er udbytte

Når vi finder bytte, zoomer vi ind, fokuserer og tager sigte. Når vi har fundet noget, der ser ud til at være det, vi leder efter på nettet, zoomer vi ind og læser. Vi læser, så længe vi får udbytte, men hvis interessen svigter, skipper vi og skanner videre…

Det er dem, jægerne på nettet, du henvender dig til, når du formidler på nettet. De skanner for nyttigt indhold, de skipper, hvis interessen svigter, og de zoomer, hvis det, du byder på, er noget, der interesserer dem.

Din første opgave, når du skriver til nettet, er derfor at skrive til skannerne. Hvis du ikke formår det, får du intet publikum.

Din næste opgave er at give dem, der zoomer, det de leder efter. Hvis du ikke formår det, finder dit publikum bedre græsgange.

Læs også: Eyetrack - se hvor hurtigt netlæsere skanner

Comments are closed.